Anno Studio er en dansk møbelproducent, hvis formål er at bevare og videregive designklassikere til næste generation.
Grundlagt i 2021, opstår Anno Studio i en tid hvor synergien mellem bæredygtighed og smukt design er essentiel. Vores omdrejningspunkt er at bygge bro mellem tidligere årtiers æstetik og funktionelle formsprog, til en nutidig zeitgeist med fokus på optimeret produktion, hvor hvert bæredygtige materiale er nøje udvalgt.
Med den dybeste respekt for arkitekternes oprindelige formgivning, relancerer Anno Studio klassiske designmøbler i en moderne kontekst, hvor vi gennem vores danske bæredygtige produktion sammensmelter det bedste fra fortidens storhed og nutidens teknik.
I en nænsom – men strømlinet process – opgraderes møblerne, så de møder de højeste internationale standarder inden for certificering og genbrug af materialer.
Gennem FSC-certificeret træ, genbrugt stål og ikke-skadelig lakering, arbejder Anno Studio aktivt med at bidrage til realiseringen af en nedsat Co2 udledning og lader de klassiske designs tage ansvar for den næste generation.
I samarbejde med vores bæredygtige producenter, søger vi altid at udfordre den bæredygtige tankegang og udforsker hvordan udformningen af ikoniske designs, kan bringes ind i fremtiden.
Anno Studios første relancering er de anerkendte Serie 600 møbler fra arkitekterne Friis & Moltke.
I tæt samarbejde med arkitektfirmaet Friis & Moltke, har den legendariske bauhausserie af stole, borde og skamler gennemgået en omhyggelig optimering, hvor der med respekt for det originale design fra 1960’erne, er blevet anvendt nye bæredygtige materialer og fremstillingsmetoder.